En kabale for den tålmodige
Der findes mange kabaler, men få har samme ry som Edderkop Kabale. Det er spillet, man starter "bare lige for at slappe af" - og pludselig er der gået en halv t...
Der findes mange kabaler, men få har samme ry som Edderkop Kabale. Det er spillet, man starter "bare lige for at slappe af" - og pludselig er der gået en halv time. Måske fordi det både er enkelt at gå til og alligevel kræver overblik, tålmodighed og en smule stædighed.
Edderkop Kabale spilles med to sæt kort, altså 104 kort i alt. Målet er at samle hele sekvenser fra konge ned til es i samme kulør. Når en fuld række er samlet, forsvinder den fra bordet. Det lyder ligetil, men bordet fyldes hurtigt med bunker, der skal flyttes rundt med omtanke. Ét forkert træk kan spænde ben for resten af spillet.
Mange lærte spillet at kende gennem Microsoft Windows, hvor det i årevis fulgte med som standard under navnet Microsoft Spider Solitaire. For nogle blev det en fast del af frokostpausen på kontoret; for andre en stille aftenaktivitet derhjemme. I dag findes det i utallige onlineudgaver og apps, men princippet er det samme.
Det særlige ved Edderkop Kabale er sværhedsgraderne. Man kan spille med én kulør, to kulører eller alle fire. Forskellen er markant. Med én kulør handler det mest om at få rækkefølgen til at gå op. Med fire kulører kræver det langt mere planlægning, fordi kortene kun kan samles i samme farve. Det er her, spillet for alvor viser tænder.
Der er også noget næsten meditativt over det. Lyden af kort, der lægges i rækkefølge. Fornemmelsen af langsomt at skabe orden i kaos. Og så den lille tilfredsstillelse, når en hel sekvens forsvinder fra bordet.
Edderkop Kabale er måske ikke spektakulært. Det larmer ikke og kræver ingen hurtige reflekser. Til gengæld belønner det overblik og ro. Og måske er det netop derfor, så mange vender tilbage til det igen og igen.
Edderkop Kabale spilles med to sæt kort, altså 104 kort i alt. Målet er at samle hele sekvenser fra konge ned til es i samme kulør. Når en fuld række er samlet, forsvinder den fra bordet. Det lyder ligetil, men bordet fyldes hurtigt med bunker, der skal flyttes rundt med omtanke. Ét forkert træk kan spænde ben for resten af spillet.
Mange lærte spillet at kende gennem Microsoft Windows, hvor det i årevis fulgte med som standard under navnet Microsoft Spider Solitaire. For nogle blev det en fast del af frokostpausen på kontoret; for andre en stille aftenaktivitet derhjemme. I dag findes det i utallige onlineudgaver og apps, men princippet er det samme.
Det særlige ved Edderkop Kabale er sværhedsgraderne. Man kan spille med én kulør, to kulører eller alle fire. Forskellen er markant. Med én kulør handler det mest om at få rækkefølgen til at gå op. Med fire kulører kræver det langt mere planlægning, fordi kortene kun kan samles i samme farve. Det er her, spillet for alvor viser tænder.
Der er også noget næsten meditativt over det. Lyden af kort, der lægges i rækkefølge. Fornemmelsen af langsomt at skabe orden i kaos. Og så den lille tilfredsstillelse, når en hel sekvens forsvinder fra bordet.
Edderkop Kabale er måske ikke spektakulært. Det larmer ikke og kræver ingen hurtige reflekser. Til gengæld belønner det overblik og ro. Og måske er det netop derfor, så mange vender tilbage til det igen og igen.